Will be translated

Zinda - Labrador

Igennem tiden har jeg altid været glad for dyr. Jeg har haft hund siden jeg var 1 år gammel... Det var dengang man havde hund på gammeldag manér. Hunden, en dejlig gul labrador ved navn Zinda, levede af vores madrester og var vist "lettere overvægt". Zinda havde et alletiders temperament og fandt sig i at blive spændt for vogn, og hvad man ellers kunne finde på at udsætte sådan en stakkels hund for som barn.

Pjuske, Pjuske II og Rosa - Marsvin

Senere fik jeg marsvin som jo er nogle hyggelige dyr. Pjuske I fik jeg af et par af mine forældres venner uden at mine forældre vidste noget om det. Pjuske var egentlig ikke særlig børneegnet og hun bed meget i starten. Tilsidst blev hun dog meget glad for kontakt og kravlede selv ud på min mors forklæde, hvis min mor førte det hen til lågen.

 

Pjuske II blev aldrig helt tam, men til gengæld fik Pjuske II 3 unger et par uger efter at jeg fik hende og vi beholdte den ene - Rosa. Hun blev næsten ligeså tam som Pjuske I.  

Tanja - Schæffer

Efter Zinda kom Tanja, en schæffer, som vi havde i al for kort tid. Vi fik hende som en omplacerings hund, hvor det blev oplyst at hun var 5 år gammel. Efter et halvt år og med megen skrænten, fandt vi dog ud af at hun mindst var 10 år gammel og led af hofteledsdysplasi, så hun måtte desværre aflives.

Sussie - Schæffer

Så fik vi en anden schæffer på 5 år ved navn Sussi. Hun var en schæffer som passer lige til den mening de fleste har om schæffere... Hun var en rigtig vagthund, og passede på mig i alle situationer. Hun var meget lydig og ville gøre alt for mig. Desværre var hun ikke glad for andre hunde, og hun har sågar overfaldet en 8 uger gammel hvalp. Da problemerne med andre hunde begyndte at tage overhånd fik min far hende, og hun havde et godt otium hos ham.

Rikki - Border collie/færøsk hyrdehund
I foråret '94 var mig og min mor så på udkig efter en afløser for Sussi. Vi kiggede efter en labrador/schæffer blanding, men til mit store held fandt jeg et kuld hvalpe på en studietur med folkeskolen. Vi boede i en spejderhytte ude i en skov, og i nærheden var en gård, hvor de havde et kuld hvalpe på ca. 5 uger. Jeg ringede straks hjem og sagde, at jeg nu havde fundet vores nye hund, og min mor accepterede på betingelse af at hun lige ville se moderen, og sådan gik det til at jeg fik Rikki. Rikki er en blanding af en border collie og en færøsk hyrdehund, og dengang vidste jeg ikke hvad en border collie var, men det skulle jeg senere blive meget klogere på. Med Rikki begyndte jeg at træne til hvalpemotivation og senere lidt begynderlydighed indtil jeg en dag så nogle billeder af nogle hunde der løb agility... Det så sjovt ud, så det måtte prøves. Rikki viste sig at have rigtig godt talent for det, og blev hurtig stabil og i deltog i en del konkurrencer. Først på DGI niveau og senere i DKK. Hun nåede af få sølv ved Sjællandsmesterskaberne i DGI regi, og hun kom i klasse 3 både i spring og agility. Derudover blev hun klubmester 3 år (alle de år hun deltog) i Taastrup Agility klub. Rikki blev aflivet kort før hendes 15 års fødselsdag i februar 2009.

Bailey - 3/4 border collie/1/4 færøsk hyrdehund
I 1999 fik Rikki et kuld hvalpe med en border collie som far. 5 dejlige hvalpe, som bare var super søde og sjove at følge i den tid de var hos mig. Min søster fik en af han hvalpene "Bailey", og ham begyndte jeg at træne agility med, da han var 1½ år gammel. Bailey er nu 10 år gammel og er nu pensioneret fra agility pga. gigt i et par tæer. Bailey er noget helt specielt for mig. Han har aldrig klaret sig godt i konkurrencer, da han var alt for stresset og rev meget ned, men til gengæld har han altid været super fed at træne med, for han har altid været 100 % fokuseret på mig, og gjort sit bedste.

Hoffie - Dansk varmblod
I '99 fik jeg også min første hest. En rå hoppe på 3 år ved navn Hoffie efter Hofnar. Hun var en smuk og velgånde hest, men meget varm i hovedet, og hun blev en for stor mundfuld for mig. Hun stejlede og sparkede ud efter mig næsten hver dag, og hun virkede egentlig lidt hyperaktiv. Jeg prøvede at komme af med hende igen, men hun fik en skade i korsledet og blev aflivet kun 5 mdr. efter at jeg fik hende.

Gameboy - Dansk varmblod
Sidst i '99 fik jeg så min anden hest Gameboy efter Rawage Quintus, en rå DV vallak på 3½ år. Han har ikke været verdens nemmeste hest at ride, men han har til gengæld altid haft et fantastisk temperament i stalden. Han vrinskede altid når man kom og kom når man kaldte på ham på folden. Jeg startede op til LA2 dressur på ham og blev championatsvinder 2006 på Tune Sports Rideklub. Jeg havde Gameboy i 8 år og solgte ham i efteråret 2007 af økonomiske og tidsmæssige årsager.

Jiggy - Border collie

Jeg har altid sagt at når jeg ikke havde hest mere, ville jeg gerne have hund selv. Derfor begyndte jeg at lede efter hund umiddelbart samtidig med at jeg solgte Gameboy. Jeg havde kontakt til et par kenneler, som havde nogle rigtig fine hunde, men jeg var så heldig at få lov at blive skrevet op til en hvalp efter Simic. Jeg ville rigtig gerne have en hvalp af de linier, da så mange af hvalpene fra Frøkens kuld har gjort det godt på den ene eller den anden måde. De har også ry for at arbejde uden stress men stadig med et godt drive, og så er de sunde og raske. Sådan gik det til at jeg d. 10. maj fik Jiggy, min lille sorte terrorist. Jiggy er en lærenem og energisk border collie, og hendes historie er først ved at begynde. Vi er allerede igang med at træne agility og jeg håber at hun kommer til at klare sig godt i fremtiden. Indtil nu viser hun i hvert tilfælde stor interesse for træningen og så må tiden vise resten. Hvis Jiggy klarer sig godt og ellers er sund og rask er det også en drøm at lave et kuld hvalpe eller to på hende.

 

Zinda

Tanja

Sussie

Rikki

Bailey

Hoffie

Gameboy

Jiggy

Jane Elene Christensen · Ibsensvej 59 · 2630 Taastrup · Denmark · +45 24 23 75 95 · JaneElene@gmail.com
Create your own website with mono.net